Om mig

Jeg er bosiddende i Holbæk, er gift og har fem børn i forskellige aldre. Jeg har både mit arbejdsliv og fritidsliv i byen, og er efter sigende et kendt ansigt blandt de lokale.

Min baggrund

Jeg har i mit arbejds-og fritidsliv beskæftiget mig med meget forskelligt. Min interesse for at arbejde med mennesker blev for alvor vakt, da jeg i 1995 blev ansat i Røde Kors, og jeg har arbejdet med mennesker lige siden. Jeg blev uddannet pædagog i 2003 og arbejdede herefter med psykiatri og misbrug, og fik en løsningsfokuseret systemisk terapiuddannelse. Min nysgerrighed for psykologien blev vagt, og jeg blev uddannet i 2012 og autoriseret psykolog i 2014. Jeg arbejdede under studiet med misbrug og selvmordstruede unge, bla. på Grønland. Efter studiet har jeg arbejdet med børn unge familier(par) misbrug og psykiatri og ganske almindelige mennesker, der af den ene eller anden årsag er kørt fast i livet, på grund af stress, ægteskabelige problematikker, angst eller andet.

 

Arbejdsliv

Mit arbejdsliv omfatter netop nu ansættelse ved Holbæk kommune, hvor jeg håndterer opgaver for jobcenter, rusmiddelcenter, ungebehandling, socialpsykiatri og rehabilitering. Herudover har jeg pårørendegrupper for Bedre Psykiatri, oplæg og supervision for diverse institutioner, samt egen klinik. Jeg er også fast tilknyttet Moustgaard Familiebånd hvor jeg varetager psykologopgaverne, testning, vurdering samt let sparring og supervision.